Firmaprofil

UnikTruck er en international, nichebaseret handelsvirksomhed med speciale i køb, salg og udlejning af nyere brugte gaffeltruck samt container maskiner. Vores internationale handelsnetværk og kompetence, sikrer gode produkter til en attraktiv pris sammenlignet med nye.

I princippet køber og sælger vi gaffeltruck i alle størrelser, og med både el, gas og dieseldrevne motorer. Men vores absolutte tyngdepunkt ligger på tunge gaffeltruck fra 10 – 52 ton kapacitet samt containermaskiner op til 45 ton kapacitet, hvor vi igennem årene har opbygget et stærkt købs- og salgsnetværk i Europa og resten af verden.

UnikTruck blev etableret i 2007 af adm. direktør Michael Laursen. Michael Laursen er tidligere hovedaktionær og direktør i Danmarks eneste gaffeltruckproducent DanTruck, hvilket giver små 20 års international erfaring i branchen. Denne erfaring er din garanti for en branchekompetent rådgivning samt en fair og tryg handel.

Hovedmarkederne var traditionelt Skandinavien og Tyskland men i løbet af de seneste år har vi ekspanderet meget markedsmæssigt, og kan således idag med stolthed sige at vi agerer globalt. På flere af vore markeder har vi fjernlagre og flytter således først en maskine når behovet opstår. Dette eliminerer omkostninger, som ikke er værdiskabende for kunden, og sikrer samtidig fleksibilitet.

I kraft af den internationalisering som selskabet har undergået de seneste år, og som betyder at 95% af omsætningen ligger udenfor det oprindelige hjemmemarked i Danmark, har virksomheden i 2010 etableret kontor og central værksteds- og lagerfacilitet direkte i Frihavnen i Hamburg, Tyskland. Samtlige maskiner lagerføres fysisk i Hamburg hvor de også repareres og klargøres. Herefter distribueres de direkte og rationelt ud til kunder i hele verden. Brugen af Tyskland som primært omdrejningspunkt for køb, salg, udlejning samt den heraf afledte logistik er besluttet udfra et ønske om at opretholde kortest mulige afstand til markedet, både fysisk og økonomisk